Forside

 

Velkommen til ”Skansens” hjemmeside.

”Skansen”, eller rettere ”Skansen mod nazisme”, er et netværk af folk, som er modstandere af nazismen. Netværket er opstået som en udløber af den kamp, som ”beboergruppen på Skansen” gennemførte foran huset i Niels Lykkesgade 38 , hvor en flok unge nazister i februar 1999 flyttede ind og forskansede sig, i håb om at kunne danne et hovedkvarter her for udbredelse af nazistiske ideer og tanker. Men det varede ikke længe før naboerne tog til genmæle på en særdeles iøjnefaldende måde: man arrangerede aftensang foran nazihuset hver eneste aften i over to år!

Heldigvis endte sagen om huset i Niels Lykkesgade med at nazisterne måtte rømme det. Men kampen mod nazisme er ikke et afsluttet kapitel. Netværket ”Skansen mod nazisme” blev dannet som opfølgning på beboergruppens kamp, og har til opgave at søge at samle antinazistiske kræfter og fastholde den brede folkelige modstand mod nazisme og racisme, som aktiviteterne mod ”naziborgen” på Skansen er/var et udtryk for.

Denne hjemmeside handler om beboergruppens kamp på Skansen, om det lange seje træk og om de spændende højdepunkter, men den handler også også om det netværk, som er oprettet efterfølgende. Har du lyst til at deltage i netværket kan du tilmelde dig her på siden, ved at sende os en e-mail. Medlemskab koster kun 60 kr. om året ( 30 kr. for uddannelsessøgende og pensionister)

Den første søndag i måneden.
Efter afslutningen på aktionen mod naziborgen i Niels Lykkes Gade fortsætter en del af aftensangerne med at mødes ved bænken over for huset den første søndag i måneden. Så hvis du har lyst til at mødes med tidligere aftensangere, så mød op den første søndag i måneden kl. 20 til en snak og en kop kaffe.

 

Siden er for tiden under udarbejdelse. Sidst opdateret d. 17. april 2003